Kære dagbog...
Tirsdag d. 5. juli 2011.
Afsted, afsted. Vi glæder os. Flyet letter kl. 15.45. Vi får nogle gode sæder med ekstra benplads, ahh dejligt. Philip og Simon glæder sig til at have deres egen tv-skærm på flyet. De vil spille og se film - og det gør de.
Det er en fin flyvetur og vi lander i O'Hara lufthavn i Chicago lokal tid kl. 17.35. Chicago er 7 timer bagud i forhold til dansk lokaltid.
Vi har lejet en bil og kører til Chicago downtown. Michael og jeg ville ud og spise aftensmad i Chicago, men drengene strejker. De tager deres nattøj på og kravler ned under dynen og siger, at de vil have roomservice. Og sådan blev det.
Onsdag d. 6. juli 2011.
Det er egentlig Simon, som har mest jetlag. Han kan ikke få tiden på plads i kroppen. Lige pludselig bliver han meget træt og han er IKKE til at vække igen. Idag er det tid til at se Chicago. Vi tager op i John Hancock skyskraberen.
94 etager op i en elevator på 40 sekunder. Det trykker i ørerne. Der er en fantastisk udsigt over byen og Lake Michigan. Ned igen og drengene køber Jelly Belly og en Lego kasse af John Hancock bygningen.
Så er det tid til en sightseeing rundtur med bus. Chicago er en spændende by med masser af kunst, teater, restauranter og fine bygninger.
Vejret er fantastisk. Det bedste i år, siger guiden. Det er omkring 32 grader og skyfrit.
Der var fyrværkeri på molen om aftenen. Vi nåede at se lidt fra bilen, Simon var faldet i søvn og vi kunne ikke få liv i ham. Han gik som en fuld mand og lænede sig op af væggene på hotellet. Vi fik ham da ned i bilen og så sov han videre. Han var helt færdig, hi.
Torsdag d. 7. juli 2011.
Vi tjekker ud og henter bilen og sætter kursen med Milwaukee. Manpowers hovedsæde, men det besøger vi ikke..... Det bliver Harley Davidson Museet, der vinder. Masser af motorcykler. Gamle modeller fra 1907 og frem til idag.
Drengene er vilde, selv Philip måtte overgive sig.
Så går turen til Madison hvor Solveig og Sandro bor. Det var dejligt endelig at se dem igen efter lang tid og se hvor de bor. Et rigtig dejligt sted. Mia og drengene spillede bordtennis og fangede ildfluer. Vi hyggede og spiste mad og talte hele aftenen.
Fredag d. 8. juli 2011.
Drengene og Mia havde vandkamp og spillede mere bordtennis. Drengene fik bank af Mia i bordtennis. Nååååh okay, Philip siger, at han vandt 1 gang over Mia.
Så kørte vi på en hurtig rundtur i Madison med Solveig som turguide. Vi spiste kinesisk buffet til afskedsfrokost og kørte så tilbage til Chicago for at flyve til San Fransisco. Næste gang bliver vi længere hos familien i Madison!
4 timers flyvetur til San Fransisco og jeg havde total krise næsten hele vejen. Jeg var så træt og kunne ikke sove og kroppen var bare træt. Vi landede lidt i midnat lokal tid og nu er vi 9 timer bagud i forhold til dansk lokal tid. Michael har lejet en kæmpe GMC bil, som vi skal køre i de næste 3 uger.
Lørdag d. 9. juli 2011.
Vi sov længe og satte skiltet "Please do not disturb" skiltet uden på døren. Vi gik oo hos "Joanies" og spise blueberry pancakes, uhmmmmmm.
Vi gik langs havnemolen, Fishermans Warf og Pier 39, hvor man kan købe masser af krabber, rejser oo meget andet. Der lå et par sæler på molen, selvom det ikke er sæson for dem. Men sjovt at se. Vi futtede lidt rundt og så San Fransiscos akvarium. Vi så kæmpe vandmand og brandmænd, fantastisk syn. Vi så hajer, rokker, kæmpe søstjerner. Vi gik igennem en tunnel, hvor alle fiskene svømmede lige over os. Dregnene rørte ved rokker, men hajen var for hurtig for dem.
Der er også tid til at købe lidt flere Jelly Bellys til samlingen, denne gang med smag af hundmad på dåse, rådne æg, tusindben, tandpasta, blyantsspids og meget andet 'spændende'. Jeg tror, at Philip gemmer lidt til fætter William, advr...
Søndag d. 10. juli 2011.
Vi gik hen til molen for at sejle ud til Alcatraz, men har glemt at kigge på datoen. Vi havde først købt billetter til mandag. Vi har sikkert jetlag :-)
Vi tog i stedet en tur med sporvognene. Hold da op. Op og ned af stejle stejle bakker. Der lugtede noget brændt fra bremserne. Vi stod af midt i byen og gik rundt og kiggede på bl.a. Chinatown, som er den største af sin slags udenfor Kina. Jeg må indrømme, at det er masser af skrammel butikker og snuskede restauranter. Vi gik ind i det italienske område og spise amerikanske sandwiches og så sportskanalerne i fjernsynene, der hang rundt omkring i den lille restaurant.
Så gik turen til Lombard Street. Det er en af de mest stejle gader i byen, ensrettet og så snørkler den sig ned af. Puha, hold på hat og briller. Hvis man har set amerikanske film, så har man sikkert set denne meget fanstiske og hyggelige gade.
Vi tog bilen og kørte over Golden Gate Bridge. Vi ville have cyklet, men det var ret langt og det blæste en hel pelikan. Vi kom over på den anden side og der var et fantastisk udsigtspunkt. Vi kørte tilbage og ville selv køre ned af den snirklede Lombard Street. Det var sjovt. Ud på de stejle gader igen og Philip sagde på vej ned, "Speed op, Far. Kør det stærkeste du kan". Ja ja, er du gal, dreng. Bare bremserne og undervognen holder. Jubii, det kilder i maven.
Trætte at masser af oplevelser, gik vi i seng godt trætte og snork sov.
Mandag d. 11. juli 2011.
Så kom dagen, hvor vi skulle sejle ud til Alcatraz. Det berygtede fængsel, hvor de værste forbrydere sad. Bl.a. Al Capone. Vi tog den guidede audio rundtur og det tog over 3 timer. Det var meget interessant og virkelig spændende Ingen tvivl om, at det har været et forfærdeligt sted at være.
San Fransisco har et sjovt klima. Sådan omkrig 20 grader, lidt varmt og lidt koldt og meget blæsende. Lange bukser og en jakke eller fleece er godt at have på. Men det er en dejlig afslappet by at være i.
Nu er vi snart klar til at sige på gensyn til SF og køre nedad Highway 1...